Til CEO Anders Dahl og marketingteamet
Nicolaj Vinter x Boligportal.dkJeres spillende Digital Marketing Team Lead
Efter 15 år som specialist og freelancer inden for SEO, GEO, CRO og tracking er jeg klar til at lægge mine kræfter ét sted: Boligportal.dk. Jeg ønsker at hjælpe Boligportal.dk med at blive endnu nemmere at finde – i Google og i AI-søgning – og omsætte trafikken til flere boliger, der skifter hænder.
Faglig ledelse tæt på arbejdet
Spillende træner
Jeg vil sætte faglig retning og selv bidrage til eksekveringen – noget jeg i alle 15 år inden for SEO, GEO, CRO, tracking mv. har sat en ære i.
Et stærkere marketingteam
Jeg vil sikre tæt sparring, tydelig prioritering og kompetenceløft for jeres tre marketing-specialister med afsæt i hverdagens opgaver.
Bro til BI, produkt & tech
Min erfaring som CPO og Head of Owned Media giver mig et afsæt for at samle marketing, BI, produktet og udvikling om fælles prioriteringer.
Data med retning
Dybdegående arbejde med tracking, dashboards og dataanalyse som grundlag for beslutninger og opfølgning på SEO, GEO og CRO. Jeg er en nørd på hjemmebane, når jeg får nok data.
Nicolaj × Boligportal.dk / Matchdialog
Spørg AI: Er Nicolaj det rette match for Boligportal.dk?
Klik på et spørgsmål og se svaret med det samme, eller åbn ChatGPT med en færdigskrevet prompt til en samlet, kritisk vurdering af matchet.
Svarene her er skrevet på forhånd ud fra Nicolajs erfaring. Den selvstændige AI-vurdering foregår i ChatGPT.
Matchdialog
Forberedt svar · Nicolajs erfaring
Hvorfor Nicolaj som Team Lead?
Anders og marketingteamet: Nicolaj kombinerer 15 års specialistarbejde med erfaring som Head of SEO, Head of Owned Media og CPO. Hans bidrag som Digital Marketing Team Lead vil være at sætte en klar faglig retning og samtidig arbejde med eksekveringen. Det giver et udgangspunkt for en spillende træner, der kan sparre med de tre marketing-specialister og forbinde deres indsats med forretningsmålene hos Boligportal.dk.
Lad ChatGPT udfordre matchet
Prompten samler rollen, Nicolajs erfaring og kilder – og beder om styrker, mulige mangler og spørgsmål til samtalen.
Åbner chatgpt.com i en ny fane. Send prompten dér for at få analysen.
Anbefaling
Vi har været meget glade for samarbejdet med Nicolaj Vinter og GroupM i SEO-optimeringen af Bolia.com. Rådgivningen, eksekvering og implementering har været professionel og Nicolaj har ved flere lejligheder demonstreret stort ejerskab over for vores site og resultater, så vi har været glade for at lægge vores SEO-eksekvering i Nicolajs og GroupMs kyndige hænder.
Line Bering Larsen
Koncern-CMO, AURA
Dengang: Marketing & omnichannel Director – CMO hos Bolia
Værktøjer jeg selv har bygget
Gratis SEO-værktøjer. Bygget til hverdagen.
Fire værktøjer bygget ud fra reelle behov i mit konsulentarbejde – fra Search Console-analyse til schema-markup. Alle er gratis, kræver ingen login, og data forlader aldrig browseren.
01 · Mest avancerede værktøj
Google Update Impact Checker
Er din side ramt af en Google opdatering? Upload din Search Console-eksport og få en interaktiv graf med lodrette markører for bekræftede Google-opdateringer. Værktøjet sammenligner klik og visninger før, under og efter hver udrulning.
Prøv værktøjet
Skal vi tage en snak?
Anders og marketingteamet, jeg tager gerne en snak om, hvordan jeg kan bidrage som jeres spillende træner og bygge bro mellem marketing, BI, produkt og tech.
nicolajvinter@gmail.com